Purhus-Mariager

Digital foto for begyndere

Digitalt foto for begyndere

Et kursus over fire aftener, som handler om at blive bedre til at bruge kameraets forskellige funktioner, organisere sine billeder og benytte billedbehandlingsprogrammet Picasa.

Kurset kan tilpasses efter deltagernes behov og ønsker, men vil som udgangspunkt indeholde:

To kursusgange hvor kameraets forskellige indstillinger gennemgås, så du får fornemmelsen af hvad, du kan få ud af at gå væk fra automatikken.Vi gennemgår bl.a. blænde, lukkertid, hvidbalance, ISO. Der bliver undervejs tid til at prøve tingene lidt af – så det er en god idé at medbringe manualen.

En kursusgang sætter fokus på at flytte billeder fra kameraet og til computeren - og at få dem organiseret bedst muligt, samt lidt backup og om at bestille print af sine billeder via nettet.

En kursusgang sætter fokus på billedbehandling med programmet Picasa, som kan downloades gratis. Du får programmets funktioner gennemgået og kan så prøve at arbejde med nogle af dine egne billeder. Du lærer at beskære, korrigere farve og lys, rette en skæv horisont, fjerne røde øjne og ændre et billede til sort/hvid.

Kurset forudsætter at du medbringer en computer, du kan betjene - eller at du melder dig til sammen med en, som har en, så I kan arbejde sammen.