Sprog

Græsk til rejsebrug/ studiekreds

Måske har du lige været på en dejlig ferie til Grækenland og tænker, at det kunne være sjovt at kunne tale lidt af sproget. Så er Græsk til rejsebrug måske noget for dig. Vi vil arbejde med bogen "Ti kanete"  af Rolf Hesse samt situationer, du kan blive mødt af på rejsen. Bl.a. så du kan spørge på græsk på markedet, hotellet m.m. og komme tættere på det gæstfrie græske folk på din næste ferie. Mange, især ældre grækere, taler kun græsk, og de bliver meget beærede, når vi forsøger at kommunikere med dem på deres eget sprog.
 
Vi starter derfor en studiekreds op, som bl.a. vil indeholde:

• Det græske alfabet og udtale af bogstaver (Det græske alfabet kan virke skræmmende, men
det er lettere, end man tror.)
• Rolf Hesse: Ti kanete (pris ca. 300 kr. Din boghandler kan skaffe den hjem)
• Dialog/rollespil af forskellige situationer:  På restaurant, marked, spørge om vej, hotel osv.
• Tallene, ugedage, måneder osv.
 
Undervisningsformen vil veksle  mellem klasseundervisning og gruppearbejde i  mindre grupper, så alle får rig mulighed for at komme til orde. I grupperne vil vi lave forskellige øvelser, små rollespil m.m. 
 
Vi vil være flere undervisere til stede, hvilket giver mulighed for at veksle, så nogle måske køre mere i detaljerne med grammatikken, andre måske vil læse små tekster, lave lytteøvelser, skrive små skriveopgaver (græsk alfabet), snakke lidt om græsk kultur, mad eller hvad der nu er stemning for.
 
Kurset er for dig, der er helt begynder og ikke har kendskab til sproget eller alfabetet

Der undervises hver anden uge


Undervisning første gang 12/9-2016  kl. 18.45

Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
man 12-09-16 18:45
FOF
Lotte Bernt
14 lekt.
Kr. 200