Foredrag

Ann E. Knudsen: Teenagere og deres sårbarhed

Hvordan overlever man med en teenager i huset? Teenagere og deres sårbarhed

  • Hvorfor er kombinationen forældre / teenagere ofte ladet med dynamit?
  • Kan / skal det være anderledes?
  • Er der virkelig "lukket på grund af ombygning" i en teenagers hjerne?
  • Hvorfor kan de være så vanskelige at omgås?

Det ene øjeblik er de søde og samarbejdsvenlige, og det næste øjeblik er de afsindigt sure og mener ganske afgjort, at der må kunne findes en "forældrebyttecentral".

For af alle de forældre, der var at vælge imellem, var det da uheldigt, at de netop skulle ende op med os.

De er sårbare og tænksomme, de gennemgår voldsomme kropsforandringer, og de kan være helt utroligt trætte.

Aktivitetsniveauet i hjemmet er meget svingende, og der er sikkert ikke mange, som er i tvivl om, at oprydning og rengøring står langt ned på en teenagers liste over livsvigtige opgaver og oftest i kategorien "pludselige indfald".

Men vi elsker dem og vil gerne være de bedst mulige forældre - så hvad gør vi?

Hvad er det, der gør mange teenagere sårbare? Hvilken betydning og udfordring har de sociale medier? Hvad skal vi som forældre forstå - og tage hensyn til? Hvad bør vi være opmærksomme på?

Kom til et relevant og oplysende foredrag, hvor lattermusklen med garanti også vil blive brugt.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Randers Realskole og Randers Reals Idrætshal.

 



Holdoversigt
Start Sted Underviser Lektioner Pris
tor 27-10-16 19:00
Randers Real Idrætshal
Ann E. Knudsen
1 lekt.
Kr. 100