Kinesiske dage

Kinesiske dage

Kinesisk kultur

Faye, er født og opvokset i Kina. Hun flyttede til Danmark i maj 2007. Hun underviser i kinesisk for både børn og voksne. Faye vil på en inspirerende og involverende måde præsentere os for den kinesiske kultur, herunder blandt andet: - Hvad skal man være særlig opmærksom på som turist i Kina? - Hvad spiser man i Kina? - Vi skal lære at synge en populær kinesisk folkesang - Vi vil lære nogle få kinesiske håndtegn og deres betydning - Vi vil få præsenteret nogle kinesiske skrifttegn og høre om tankerne bag og deres betydning.
Kinesiske dage

Kinesiske knuder

Der findes en bred vifte af kinesiske knuder / knob. Alle har de hver deres betydning. Vi vil i denne workshop arbejde med forskellige knuder / knob og lave eks. et armbånd eller en nøglering. Materialeudgifter udgør ca. 50 kr. og afregnes direkte med underviseren.
Kinesiske dage

Origami

Origami er en ældgammel kunstart, der i dag er udbredt i hele verden. Den stammer oprindeligt fra Kina. Ordet "origami" er japansk og betyder papirfoldning. Alle har i skoletiden eller i hjemmet mødt papirfoldning, f.eks. et fly, en papirhat eller lignende. Men hvordan var det nu lige man foldede det? Vil du lære at folde papir til en virkelig kunstfærdig ting, kun ved brug af dine hænder? Så er denne workshop lige noget for dig. Vi skal lave forskellige ting af papir, blandt andet blomster, fugle, en æske, en stjerne mm. Alle kan være med, både børn og voksne.