Foredrag

Byg Bæredygtigt

Foredrag med forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg
 
Byggeriet er ubetinget det sted, hvor vi danskere kan gøre mest for at bekæmpe klimaforandringer, og det er også her, danskerne gerne vil gøre noget. Man kan som almindelig forbruger gøre en forskel i den globale klimaforandring gennem sine valg i byggeprocesser - om det er et haveskur, en terrasse, et hus eller en sandkasse. Men mange forbrugere ved ikke, hvad og hvordan og står derfor ofte magtesløse. Det vil vi gerne ændre!
Foredraget er henvendt til forbrugere, der ønsker at leve, bygge og bo mere bæredygtigt.
Signe Wenneberg byggede i 2014 Skandinaviens første FSC-certificerede hus. Processen vil være kendt af nogle fra tv, og Signe skrev efterfølgende bogen ”Byg Bæredygtigt” om byggeprocessen fra start til slut.
Med foredragene fortsætter Signe med at inspirere praktiske hverdagsforbrugere, som ønsker at gøre en forskel ved at vælge bæredygtige materialer i deres private byggeprojekter – store som små. Se mere om Signe Wenneberg og hendes drømmesommerhus på www.sommerhusbyggeri.dk.
Knøs Gaard