Foredrag

Gribende foredrag med sangerinden Zindy Laursen

Foredrag med sangerinden Zindy Laursen
Bag de mange succeser, bl.a. som forsanger i bandet Cut´N’Move og senere, hvor hun med bandet Zindy Kuku Boogaloo medvirkede i ”Venner for livet”, gemte sig en skrøbelig pige, der befandt sig i et psykisk og fysisk voldeligt forhold.
Da hun senere åbnede op for dette, for mange meget tabubelagte emne, fandt hun hurtigt ud af, at hun ikke var ene om at have haft vold tæt inde på livet. Mange mennesker oplever enten fysisk eller psykisk vold i arbejdslivet, kærlighedslivet eller i venne-og familiære kredse.
Zindy giver et stærkt og personligt foredrag, som er baseret på hendes egne erfaringer og udvikling med gode råd til, hvordan man kommer videre efter et voldeligt forhold.