Foredrag

Kan man tænke sig tynd?

Med foredragsholder Jacob Høedt Larsen

Et foredrag om at bruge placebo-effekter til at blive sundere og mere succesfuld.

Det er egentlig ikke svært at tabe sig. I teorien. Man skal blot forbrænde flere kalorier, end man indtager. Man kan altså spise mindre - eller bevæge sig mere. I 2005 satte en professor i psykologi ved Harvard University sig imidlertid for at undersøge, om man kan tænke sig tynd. Det kan man. Du kan bruge det til at ændre dit liv radikalt - blot ved at tænke dit mind-set en lille smule.

I dette foredrag tager Jacob Høedt Larsen udgangspunkt i de mange, vilde og interessante resultatet fra placebo-forskningen, hvor forskerne undersøger, hvordan mennesker kan blive helbredt, selv om de blot har fået en sukkerpille.

Du kommer til at høre historien om otte 80-årige mænd, der i 1979 blev målbart yngre efter en uge i kloster, som var indrettet som i 1959. Vi får besøg af amerikanske Mike, som blev helbredt for Parkinson, selv om han aldrig fik indopereret den elektrode, der skulle have hjulpet ham. Og så fortæller Jacob altså også historien om de stuepiger, som tabte sig bare ved at tænke, at de dyrkede motion.

Du kan bruge historierne til at blive opmærksom på, hvordan dine egne tanker står i vejen for din succes - eller måske ligefrem gør dig syg.

Jacob Høedt Larsen introducerer dig også til mentaltræning som en metode til systematisk at ændre dine tanker, så de støtter dig i stedet for at stå i vejen.