Krop og bevægelse

Motion for mænd, 60+

Er du efterlønner, pensionist - eller på vej dertil - og ønsker du et træningstilbud, som er med til fortsat at holde dig i form, så er dette hold lige noget for dig.

Der vil være særlig fokus på forebyggelse af rygproblemer og muskelspændinger i fx nakke og skuldre. Vi arbejder ligeledes med at forbedre kondition, styrke hjerte og kredsløb og balanceevne. Alle muskler i kroppen arbejdes igennem hver gang, og effekten er øget velvære, bedret fysisk form og dermed forebyggelse af livsstilssygdomme.

Træningen er målrettet til mænd. Træningen består af effektive øvelser, hvor niveauet kan tilpasses den enkelte. Eneste krav er, at du har lyst til at bevæge dig til god musik og kan lave øvelser både stående og liggende.

Træningen er bygget op over en fast skabelon.  Først opvarmning for hele kroppen, så pulsen kommer op,  Derefter er der god tid til konditions og styrketræning  både med og uden redskaber. Til sidst udstrækning og afspænding.

Påklædning: træningstøj og indendørs sko. Husk drikkelse.