Foredrag | foredragsrækker kulturhøjskoler

Bonderøven

Oplev den charmerende bonderøv Frank Erichsen fortælle om livet på gården med alt hvad dertil hører, og kom bag de populære udsendelser kendt fra tv.
Med sit levende og troværdige foredrag giver Frank Erichsen deltagerne tips til et liv med selvforsynende landbrug, og underholder samtidig med historier fra de mange sæsoner som hovedperson i det succesfulde DR-program “Bonderøven”. 
Den gamle gård på Djurs, Kastaniegården, danner ramme om den populære tv-serie, hvor man følger Bonderøvens daglige liv året rundt. Dyrene skal passes og slagtes, der skal bygges og repareres, og det hele skal helst ske ved håndkraft, så der er bestemt nok at se, ikke mindst fordi Frank samtidig også har både kæreste og børn. Franks drøm er at drive selvforsynende landbrug og dermed opnå et mere enkelt liv, og med en opvækst i Agerskov i Sønderjylland, og et jordlod som han som 10’årig selv kunne dyrke, har interessen for selvforsyning og landbrug faktisk altid været en del af ham.
Programmet “Bonderøven” som startede på DR2 var en af kanalens største succeser nogensinde. Og den blev ikke mindre, da programmet rykkede over på DR1, hvor det igen opnåede rekordhøje seertal.  Danskerne elskede det, og dvd-udgaven af “Bonderøven” blev da også den tredje mest solgte tv-serie i 2011. 
Frank Erichsen udgav i 2011 bogen “Det enkle liv – skridt på vejen mod selvforsyning”, der senere i 2013 blev fulgt op af bogen “Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning”. I begge bøger giver Bonderøven bud på, hvordan man nærmer sig det enkle liv, hvordan man opnår et godt liv gennem selvforsyning, og ikke mindst hvordan man kombinerer det daglige arbejde med familielivet.
Med Frank Erichsen får du en inspirerende aften med en autentisk og populær foredragsholder, der sætter hverdagen i perspektiv.

Foredraget laves i samarbejde med:

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
993
tir 13-11-18 19:00
Vordingborg
Bonderøven Frank Erichsen
2 lekt.
Kr. 190