Foredrag | foredragsrækker kulturhøjskoler

Kulturhøjskoler efterår 5 foredrag

For dig, der er interesseret i kultur og samfundsforhold. Her er 5 foredrag, hvor du fx kan opleve det traditionelle rejseforedrag, høre om hidtil ukendte historier fra fortiden, om Japans kunsthistorie og ikke mindst opleve Claus Hagen Petersen fortælle medlevende om sit møde med danske statsministre.

Hver gang er programmet: 
Kl.  9.30 Dagen indledes med fællessang efter Højskolesangbogen og kaffe med brød.
Kl. 10.00 Foredrag
Kl. 12.00 Afslutning

Foredrag:

 ”En tur til toppen”- ved bjergbestiger Jacob Klaris-Jensen 
Gasherbrum II er et af verdens højeste bjerge i Pakistan og har siden 1982 været forsøgt besteget seks gange af danskere. Det lykkedes først i 2008, da de to danske bjergbestigere Jakob Urth og Jacob Klaris-Jensen 1. august kl. 13.59 via Walkie talkie kunne meddele resten af holdet i Base Camp, at de stod på toppen af det 8.035 meter høje bjerg i Pakistan. 

 ”Tænk hvis vi bliver 100 år!” - ved sygeplejerske og konsulent Helene Andersen 
Et muntert og positivt foredrag om en fantastisk fase i livet, om alt andet end kost og motion. Vi lever længere, fordi vi er blevet sundere, og lægerne er blevet dygtigere. Det er dog stadig de færreste, der har deres forældre når de bliver 70 år, men hvem ved, om få år er det måske helt normalt. Jeg har arbejdet med seniorer hele livet og ved, at mange har det svært med at blive ældre og mister måske modet allerede som 70-årige.  Men ”Tænk hvis vi bliver 100 år” så kan de sidste 30 år blive en drøj omgang.

 ”Japan - mani” - ved kunsthistoriker Mariette Tiedemann

I 1853 åbnede Japan sine havne efter 217 års afsondrethed fra omverdenen. Handelen med det asiatiske land bragte spændende og eksotiske ting til Europa, som fik afgørende indflydelse på malerier af Monet, Manet, Degas, Pissarro og andre franske impressionister. Også tidens europæiske kunsthåndværk fik en japansk drejning og det vil foredraget belyse.

”Legendernes Danmark” - ved historiker Anders Lundt Hansen
Fra sagnkongerne i Lejre til Tempelriddere på Bornholm. Intet sted i Danmark er uden sine egne myter og sagn. Som en rejsefører viser Anders Lundt Hansen rundt i legendernes Danmark, og fortæller kendte som ukendte historier fra fortiden. Vi vil høre om hvad beretningerne har efterladt sig af spor i nutidens danske landskab, og afslører historien bag de centrale fortællinger under danskerne og deres historie.

"Danske Statsministre som jeg mødte dem" ved journalist  mm Claus Hagen Petersen

Claus Hagen Petersen har interviewet samtlige statsministre, der har beklædt posten siden 1972. Her tegnes et portræt af dem alle, fra Anker, Hartling, Schlüter, NYrup, Fogh, Løkke og  Helle Thorning. Samtidig gives der et rids af deres tid - de sidste 40 års danmarkshistorie.

Se datoer for Haslev her     Se datoer for Nykøbing F her             Se datoer for Vordingborg her

Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
1081
man 24-09-18 09:30
Nykøbing F.
Anne Grethe Jakobsen
30 lekt.
Kr. 595
1082
tir 18-09-18 09:30
Haslev
Nils Ole Kajhøj
30 lekt.
Kr. 595
1083
tor 27-09-18 09:30
Vordingborg
Jette Heinemann Nielsen
30 lekt.
Kr. 595