Krop | bevægelse

Før og efter fødsel

Før- og efterfødselskurser – kom i form med FOF Sydøst

Det er vigtigt at træne kroppen hensigtsmæssigt både før og efter fødslen. Ved at deltage på et af vores kurser i fødselsforberedelse eller på efterfødselskurser, arbejder du med enten at få forberedt din krop til fødslen eller på at komme i form igen efter. Du kan læse om de enkelte kurser i rubrikkerne til venstre.

Motionskurser for gravide – bliv klar til fødslen

Hvis du er gravid, så er det vigtigt at holde dig sund og i form. Det kan være vanskeligt, når man er længere henne i graviditeten og behøver mere skånsomme træningsformer.

FOF Sydøst tilbyder motionskursus for gravide i Nykøbing, der sikrer, at du holder dig i form. På kurserne træner du hensigtsmæssigt under kyndig instruktion, underviseren er fysioterapeut  – ligesom det er rart og udbytterigt at være sammen med andre i samme situation.

Efterfødselskurser – kom i form igen

For dig, der allerede har født, tilbyder vi efterfødselskursus for dig og dit barn. Efter fødslen har kroppen brug for skånsom genoptræning, for at du kan få overskuddet tilbage. På efterfødselskurserne vil vi arbejde med træning af bækkenbund, kondition og balance og børnene er med.