Busture - Endagsture

Brede Spisehus og koncert hos Mogens Dalsgård

Tur til Brede Spisehus og koncertbesøg hjemme hos pianist Mogens Dalsgaard

Både det kulinariske og det kulturelle er helt i særklasse på juleturen, der først går til Kgs. Lyngby, hvor der serveres en lækker juleplatte i Brede Spisehus, idyllisk beliggende med udsigt over Brededammen ved Brede Værk og Frilandsmuseet. Den nænsomt restaurerede og fint indrettede restaurant er fra 1893, hvor den var kantine og forsamlingshus for de ansatte på Brede Klædefabrik. 

Turen fortsætter til Virum, hvor der venter en julekoncert af høj karat i hjemmet hos Anni og Mogens Dalsgaard. Her hersker en fortættet og romantisk julestemning i de smukt pyntede stuer, hvor gæsterne placeres omkring det store Steinway flygel. Julekoncerten omfatter den musik, der hører julen til, smukt tolket af en af vore bedste sopraner, den unge Nickie Johansson, akkompagneret af Mogens Dalsgaard, som også vil spille klassiske værker, der er stemningsgivende for den kommende højtid.

Turleder: Ingrid Dyhr Toft, FOF kulturguide

Pris 875 kr. Turens pris omfatter alt som beskrevet men er ekskl. drikkevarer.

Afgang med bus:
09.05 Skælskør, Havnepladsen
09.25 Korsør, Casper Brands Plads
09.50 Slagelse, Busterminalen
10.10. Sorø, Sorø Hallen
10.30 Ringsted, Nørretorv F24
Hjemkomst ca.  20.00 (Skælskør)

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
lør 08-12-18 09:05
Ingrid Dyhr Toft
1 gange
Kr. 875