Busture - Flerdagesture - Flyrejser

3-dages tur til Rebildfest

3-dages sommer tur til Jylland - med 4. juli festlighederne i Rebild

Tag med på en oplevelsesrig tur til historiske steder i Jylland. Vi besøger først Fredericia, hvor der spises frokost og der er mulighed for en lille gåtur på voldene. Herefter gæstes det nye og flotte museum – Kongernes Jelling. Dernæst går turen til vores hotel Montra Sabro Kro, hvor der venter en lækker 3-retters menu.
Næste dag går turen til Rebild med rundvisning i Rebildcentret og Thingbæk Kalkminer og frokost på Hotel Comwell Rebild Bakker. Derefter deltager vi i den traditionsrige Rebildfest som officielt begynder kl. 14. Sidst på dagen serveres en lækker grill-menu på Hotel Sabro Kro.
Den sidste dag aflægges besøg i Enghøj Kirke, tegnet af arkitekt Henning Larsen. Dernæst rundvisning på Clausholm Slot på Djursland, hvor vi skal høre den spændende historie om Anna Sophie Reventlow og Frederik 4. Sluttelig skal vi nyde den berømte æggekage på Hvidsten Kro inden turen går mod Sjælland igen.

Turledere: Arne Beyer og Mette Ninn-Hansen, FOF kulturguider

Mandag den 3. juli – onsdag den 5. juli 2017

Turens pris omfatter alt som beskrevet, men er ekskl. drikkevarer.
Pris pr. person i dobbeltværelse 3.295 kr.
Tillæg for enkeltværelse 300 kr.

Afgang med bus:
08.50 Ringsted, Nørretorv F24
09.25 Næstved, Rådmandshaven
09.45 Fuglebjerg, Fuglebjerghallen
10.05 Slagelse, Busterminalen
10.30 Korsør, Caspar Brands Plads

Hjemkomst sidste stop Ringsted ca. 19.00