Busture - Flerdagesture - Flyrejser

Vandreferie langs Spaniens nordkyst

Med FOF på vandreferie

Langs Spaniens nordkyst – den første pilgrimsrute

Oplev de flotteste strækninger langs nordkysten af Spanien – Nordruten, der var den første vej pilgrimmene fulgte efter at apostlen Jacobs grav var afdækket. En vandring, der fører frem til højtidelig pilgrimsmesse i Santiago de Compostela. At gå af de ældgamle stier er en både livsbekræftende og kulturhistorisk oplevelse. Man finder fællesskab med andre, man møder på vejen og samtidigt fred, ro og tid til eftertanke og fordybelse. Efterhånden som man går, bliver vejen målet.

Tag med på en ca. 110 km’s vandring og oplev spændende landskaber, bjerge, små landsbyer – kort sagt noget af den flotteste natur i Nordspanien – og nyd den helt specielle oplevelse det er, at komme frem til katedralen i Santiago de Compostela – målet for alle pilgrimme og Finisterre, der af mange pilgrimme gennem tiden, er blevet betragtet som ”Verdens ende”. FOF Syd- og Vestsjælland arrangerer rejsen i samarbejde med Gislev Rejser, som er turens tekniske arrangør.

9 dage, man. 29. april – tirs. 7. maj 2019

Pris ca. 9.800 kr. Nøjagtigt beløb oplyses i løbet af efteråret og vil dække transport med fly, ophold i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet, morgenmad og afslutningsmiddag. Tillæg for enkeltværelse. Der tages forbehold for ændringer.

Sidste frist for tilmelding 15. februar 2019. Depositum på 1.000 kr. opkræves umiddelbart efter tilmelding.

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
man 29-04-19 08:00
9 gange
Kr. 1000