Foredrag

Christian Friis - Foredrag om van Gogh

Foredraget "van Gogh - lidenskab og kunst" v/ Christian Friis 

Historien om van Goghs liv og kunst til hans tidlige død i en alder af 37 år er en gribende fortælling. Hans værker sælges til skyhøje priser på internationale kunstauktioner, men i sit liv forblev han fattig og stort set ukendt. På ti år producerede han over 900 malerier, men solgte i sin levetid kun et enkelt. Myterne om ham er mange. Hans dedikation til kunsten kostede ham hans helbred, og hans belastede sindstilstand førte ham til at skære sit øre af og endelig til at tage sit eget liv. Men hans breve viser ham som et intelligent og lidenskabeligt menneske, og i hans malerier træder en dybt original kunstner frem. 

Foredraget kan med fordel høres som optakt til FOF’s tur til Amsterdam i oktober 2016, men også hvis man blot ønsker at blive klogere på denne spændende kunstner. På rejsen besøger vi bl.a. van Gogh museet og mange af byens seværdigheder, og vi skal nyde en dejlig koncert i Amsterdams Concertgebouw.

Christian Friis, cand.mag. og rejseleder