Foredrag

Foredrag med Erik B. Jørgensen

Slædepatruljen Sirius

Hør om en eventyrers oplevelser med Slædepatruljen Sirius og om de personlige udfordringer, der er forbundet med at være 26 måneder på Grønland. Foredragsholderen fortæller om hvordan man optages i patruljen og optrænes i slædebygning, hundepasning, madlavning – og overlevelse. Hvad gør du, når du møder isbjørnen?

Få et indblik i forberedelserne til en slæderejse med alt hvad det indebærer af slid og slæb, naturens luner, omgang med de grønlandske slædehunde, og en tilværelse uden kontakt til omverdenen i de kolde og mørke omgivelser. Undervejs vises fantastiske billeder af Grønlands betagende natur og utrolige dyreliv.

Erik B. Jørgensen, eventyrer og forfatter