Foredrag

Kåre, Quiz og kartoffelsuppe

Kåre, Quiz og Kartoffelsuppe

2018 markerer hundredåret for afslutningen på den 1. Verdenskrig. En krig, som siges at have haft langt større betydning for Danmark og danskerne end 2. Verdenskrig. 

Kom tættere på den konsekvensfyldte krig, som længe har stået i skyggen af den 2. Verdenskrig, når historiker og forfatter Kåre Johannessen fortæller om krigen, dens årsager og danskernes rolle. Bliv klogere på historien bag krigen, som påvirkede manges hverdag, da 25-30.000 dansksindede sønderjyder blev indkaldt til den tyske hær. Kåre Johannessen stiller skarpt på myter og fakta, samt krigens store konsekvenser helt op i vor tid. 

Arrangementet lægger først an til fællesspisning med velsmagende kartoffelsuppe á la 1918 og hjemmebagt brød. Herefter vil foredraget finde sted og med efterfølgende quiz – særligt forberedt og arrangeret af Kåre Johannessen selv. Her vil der være rig mulighed for at teste sin viden om 1. Verdenskrigs vigtige fakta, implicerede lande og de mange skelsættende begivenheder.

Arrangementet er et samarbejde med Slagelse Biblioteker og Borgerservice og folkeoplysningsforbundene KOK, LOF og FOF. 

Kåre Johannessen, historiker

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
tir 13-11-18 18:00
Skælskør
1 gange
Kr. 100