Foredrag

Foredrag med Lola Jensen

Hverdagsliv med unge sat på humoristisk spids

Fælles for alle teenagere er, at de i perioder oplever det som livligt, uforudsigeligt, forkert og meget humørsvingende at være ung – ligesom det kan vække lignende følelser hos forældre at være tilskuere til deres færden. I foredraget fortæller Lola om familien i det moderne samfund, om puberteten og den eksperimenterende teenager og om teenagerens uundgåelige og nødvendige løsrivelse. Mange forældre kan føle det som en svær og til tider uoverskuelig opgave at forstå, behandle og møde teenagere, hvor de er og med den ballast, de rummer i dag. På humoristisk og kontant vis kommer Lola ind på en række essentielle emner, man bør være opmærksom på, hvis man vil beherske kunsten at glæde sig over at være forælder til en (præ-)teenager:

  • Værdier – Hvem har ansvaret for at give de unge et værdigrundlag?
  • Behovet for selvstændighed – At give slip og holde fast på én gang.
  • Den gode dialog – Kunsten at tale til teenagere, så de bevarer lysten til at lytte.
  • Humor som redskab – Metoder til at sikre det gode samarbejde.
  • Problematikker – Pligter, ansvar, mobning, kærester, rusmidler, uddannelse og meget mere.
Snyd ikke dig selv for en sjov og særlig aften i selskab med Lola og alle hendes gode råd, der altid bliver leveret både skarpt og med masser af varme.
Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
man 18-11-19 19:00
Slagelse
1 gange
Kr. 175