Foredrag

Bliv klogere på vin - Næstved

Bliv klogere på vin

Kom og bliv klogere på verdens store verden under hyggelige former. Jo mere man ved om, hvad der skænkes i glasset, jo mere bevidst bliver man om sammenhængen mellem stil, kvalitet og pris!
Prøvesmagning af forskellige vine, ekstraudgift pr. gang  ca. 150 kr. Medbring dit eget favoritglas - gerne 2. 

Vinterens tre emner er:

7/2: Grenache & Friends.
Grenache eller Garnacha. Kært barn har mange navne. Vi skal stifte nærmere bekendtskab med denne spændende og alsidige drue, både solo og i blends - og vi kommer godt omkring i verden. Kan vi mon f.eks. smage forskel på Rhône og Priorat?

21/2: Chardonnay.
Chardonnay er verdens mest populære hvidvinsdrue. Vi prøver at finde ud af hvorfor. Chardonnay kommer i et hav af udtryk rundt om i verden og vi skal denne aften smage et rigtig alsidigt udvalg. Hvilken bliver din favorit?

21/3: Pinot Noir.
Bourgognes store, røde drue! Men Pinot Noir er så meget mere. Hvordan smager Pinot Noir fra f.eks. New Zealand eller USA? Kan sydafrikanerne finde ud af at lave Pinot Noir?
At komme omkring Pinot Noir på én aften er en stor opgave - og vi gør forsøget!

Peder Lehmann Larsen, sommelier

Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
tor 07-02-19 19:00
Næstved
Peder Lehmann Larsen
3 gange
Kr. 300