Foredrag

Den danske kulturarv

Den danske kulturarv

Livet som drabschef – med drabschefen bag politiafspærringen
Kom med drabschefen ind bag ved politiafspærringen og ind på gerningsstedet ved adskillige bestialske drab, som han har været efterforsker på i en 40 år lang karriere hos politiet. Hør om, hvordan man overlever at arbejde med efterforskning og opklaring af alvorlige forbrydelser igennem et langt liv.
Ove Pedersen, fhv. politikommissær
Tors. 04.10.18 kl. 10.00

I Anne Marie Petersen og Mahatma Gandhis fodspor
Den grundtvigske missionær Anne Marie Petersen blev nær ven af Gandhi efter et folkemøde i Sydindien, deltog aktivt i indernes kamp for selvstændighed og grundlagde en pigekostskole som Gandhi nedlagde grundstenen til. I ord og billeder skildres kvindens interessante liv i Indien, og hvordan mødet med det enorme land og dets mennesker fik store konsekvenser for hendes missionærgerning
Tine Elizabeth Larsen, cand.theol.
Tors. 11.10.18 kl. 10.00

Kongehuset før og nu
Det er en rejse gennem Danmarks historie – fra den fjerneste fortid til nutiden. Beretningen foldes ud af en regent, der kender hver en krog af landet, og som forstår at tage folkesjælen på kornet. I foredraget fortælles om bogens tilblivelse og om de mange samtaler med Dronning Margrethe.
Thomas Larsen, forfatter og redaktør
Tors. 25.10.18 kl. 10.00

Pris for alle 3 foredrag 300 kr.
Pris for 1 enkelt foredrag 125 kr.
Pris for Thomas Larsens foredrag 150 kr.