Gravid og familie

Motion for børn

Dyrk motion på aftenskole – for både børn og voksne

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder motionskurser for børn og voksne. Det er sundt at røre sig og sjovt at gøre sammen med sit barn. Vi har samlet en række motionshold, hvor du kan røre dig sammen med dit barn, eller hvor dit barn selv kan deltage.

Læs mere

Gymnastik for børn og forældre

I denne sæson udbyder vi gymnastikundervisning for børn 1-2 år samt gymnastik for 3-5 år. Gymnastikkurserne lader børn, sammen med forældre eller bedsteforældre, tumle og lege. Igennem leg, sang og forskellige øvelser vil vi styrke motorikken, kropsbevidstheden, koordinationen og give smil på læben. Det skal være sjovt at røre sig.

Heltetræning for børn

På et heltetræningskursus arbejder dit barn med sin selvforståelse og forhold til andre mennesker gennem forskellige øvelser. Formålet er, at barnet lærer at finde sin ydre og indre helt frem for bedre at kunne leve trygt i nuet og omgås andre. Vi tilbyder heltetræningskurser for 3-6 år og 7-12 år.

Hvem kan deltage på motionshold for børn og voksne?

Du kan deltage med dine børn mellem 1 og 5 år til gymnastik, og børn kan selv deltage på heltekurser når de er mellem 3-12 år. Du kan se hvilke aktuelle hold vi har på programmet, og hvilke aldersgrænser, der gælder.

Hvor kan jeg finde kurser for børn?

FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder kurser for børn i Slagelse og Næstved.

Yderligere oplysninger 

De aktuelle tidspunkter kan du se nedenfor, hvor du også kan tilmelde dig.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt FOF Syd- og Vestsjælland på tlf. 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.