Kor og orkestre

Kor og orkestre i Næstved

Syng sammen med andre og find glæden ved musikken

For dig, der gerne vil synge i kor eller spille i et orkester, er der flere muligheder i Næstved. FOF Syd- og Vestsjælland har samlet en række af disse her på siden, hvor du kan få et overblik over dem. 

Spil brass-musik eller jagthorn

I Næstved findes der en lang række kor og orkestre, alt efter hvilken type musik du ønsker at synge eller spille. For dig, der gerne vil deltage i et orkester, findes der to:

  • Gefion Brass Band – Orkestret spiller traditionel engelsk brass band musik 
  • Næstved Jagthornblæsere – Spil på jagthorn sammen med ligesindede, og lær at spille jagtsignaler og musikstykker

Gefion-orkestret er for øvede musikere, hvor du spiller på et af de klassiske brass band instrumenter. Næstved Jagthornblæsere er dog både for begyndere og øvede. Her lærer du spilleteknik, nodelære og samspil fra bunden, samtidig med, at du lærer at spille flerstemmigt. 

Korsang – syng dansk, rytmisk eller pop og rock

Hvis du leder efter et kor i Næstved, er der tre forskellige at vælge imellem:

  • First Choice – Synger jazz, Rock, Pop, Gospel og meget andet
  • Herlufsholmkoret – Synger flerstemmigt indenfor genrer som middelaldermusik, nyere musik til større værker på dansk og udenlandsk
  • Sjøllundkoret – Synger danske salmer og glade melodier

​Læs mere

Alle kor er blandede dame- og herrekor, så alle kan være med, hvis de gerne vil synge. Det kræver ingen forudsætning for nodelære at være med i korene. Du kommer til at synge ude blandt forskellige publikummer, og der vil blive øvet således at i forbedrer jer som sangere og kor, samt kommer til at kende hinanden bedre. 

Du skal være opmærksom på at nogle af korene vil foretage en lille optagelsesprøve. Du skal derfor kunne synge rent. 

Tilmelding og kontaktoplysninger

Hvis du er interesseret i at tilmelde dig et kor i Næstved, finder du kontaktoplysningerne under de enkelte kor. Her kan du også læse mere om dem. 

Hvis du har spørgsmål, så kontakt FOF Syd- og Vestsjælland på tlf. 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.