Kreative og praktiske kurser

Regnskabskursus

Regnskabskursus

Deltagerforudsætninger: Intet eller begrænset kendskab til regnskab samt gerne kendskab til brugen af regneark, f.eks. Excel, da undervisningen foregår med eksempler på regneark. Det er en fordel, men ingen betingelse, at have gennemført kurset ”Basal bogføring”.
Kurset henvender sig til iværksættere, mindre erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefæller samt til alle, der gerne vil vide mere om baggrunden for tallene i et regnskab.
På kurset lærer du at føre det daglige regnskab. Vi gennemgår regnskabsreglerne i lovgivningen og du lærer, hvorledes et regnskabssystem opbygges, og i forskellige eksempler gennemgår vi praktiske opgaver i den daglige bogføring. Du lærer, hvorledes et regnskab afsluttes samt den praktiske opbygning af et regnskab og forskellige former for regnskabsanalyse. Du introduceres også for forskellige internet baserede regnskabsprogrammer, bl.a. e-conomic og du får derved en baggrundsviden om, hvorledes selve bogføringen her i vid udstrækning automatiseres.

Hans Helge Nielsen, revisor
Holdoversigt
Start Sted Underviser   Pris
ons 23-01-19 18:30
Næstved
Hans Helge Nielsen
9 gange
Kr. 910