Motion og bevægelse

Tai Chi Chuan - Qi gong

Dyrk Tai Chi på aftenskole

I FOF Syd- og Vestsjælland kan du tilmelde dig kurser i Tai Chi og Qi Gong. Her kan du får trænet muskler og led, samtidig med, at du finder en indre ro og balance. Tai Chi og Qi Gong udspringer af kinesisk filosofi og fokuserer på at finde en fysisk og mental balance. Begge disse motionsformer giver mulighed for at styrke balancen, blodomløbet og sikre styrke kroppens selvhelbredende kraft.

Tai Chi – kinesisk kampkunst og meditativ træning

Tai Chi er en gammel kinesisk kampkunst. I Tai Chi arbejdes der med ens iboende energi, Qi. Denne energi bliver, igennem langsomme bevægelser og øvelser, fordelt rundt i kroppen. Dette er med til at skabe en balance, hvor man finder mental ro og samtidig strækker og styrker musklerne i kroppen. At dyrke Tai Chi er derfor en god måde at sænke ens stressniveau på, samtidig med, at det giver mulighed for at mindske spændinger i kroppen samt undgå koncentrationsbesvær. 

Qi Gong – kinesisk filosofi og balance

Ligesom Tai Chi er Qi Gong en bevægelsesform, der udspringer af kinesisk filosofi. I Qi Gong arbejdes der med rolige, harmoniske bevægelser enten stående eller siddende. Qi Gong arbejder med at finde en balance mellem krop, åndedræt og bevisthed. Det er derfor en meget meditativ bevægelsesform, hvor du fokuserer på åndedrættet for at finde en indre ro og være til stede i nuet. Igennem øvelserne vil du få større mentalt og fysisk velvære og forbedre din styrke og balance. 

Læs mere

Hvem kan deltage på disse kurser?

At dyrke Tai Chi og Qi Gong kræver ingen forudsætninger, og det er derfor en motionsform for alle. I Asien dyrkes Tai Chi både af ældre og yngre, af kvinder og mænd, i parker eller på gaden.

I FOF Syd- og Vestsjælland kan du deltage på vores begynderhold i Tai Chi eller Qi Gong, hvor du lærer øvelserne og bevægelserne at kende. På vores hold for øvede vil vi arbejde videre med øvelserne for at blive endnu mere fortrolige med dem. Vi tager højde for om du er ældre eller yngre, og vi kan derfor også lave en mere skånsom udgave, der tager hensyn til dine behov.

Hvor kan jeg gå til Tai Chi og Qi Gong?

Vi afholder Tai Chi og Qi Gong i Slagelse. Du kan nedenfor se de aktuelle hold i denne sæson, og de vil blive opdateret løbende. Under de enkelte hold kan du læse mere om holdet, hvor og hvornår de afholdes samt mere om underviseren. Så hvis du gerne vil finde ro, balance og få styrket kroppen fysisk og mentalt, så tilmeld dig.

Yderligere oplysninger

Hvis du har nogle spørgsmål, kan du altid kontakte FOF Syd- og Vestsjælland på tlf: 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.