Motion og sundhed

Træning i vand

Varmtvandstræning med FOF Syd- og Vestsjælland

Med varmtvandstræning får du skånsom motion for muskler og led. Varmtvandstræning udnytter den bærende effekt vandet har, vandets modstand samt den helende effekt, varmt vand giver. Ved at træne i varmtvandsbassin på 31-33 grader, giver vandet en lindrende effekt til ømme muskler.

Træning i varmt vand styrker svage led og muskler

Hos FOF Syd- og Vestsjælland kan du deltage på en række forskellige kurser i varmtvandstræning. Vi tilbyder noget for enhver smag, om det er for at få pulsen op eller at få arbejdet med de ømme muskler. 

Aqua-muskeltrim – Her vil vi arbejde med kroppens store muskelgrupper og styrke dem. Du vil træne og styrke kroppen og samtidig få arbejdet med pulsen og konditionen, da vi udnytter vandets modstand. 

Aqua-yoga – For dig der gerne vil dyrke yoga tilpasset til vand, kan du tilmelde dig Aqua-Yoga. Grundet det varme vands effekt på kroppen, kan du strække dine muskler optimalt. Du får en forbedret balance, koordination og stærke muskler. Da yoga er en meditativ motionsform, opnår du samtidig en indre ro og mindsker stressniveauet. 

Hvis du i stedet har brug for hensyntagende varmtvandstræning, tilbyder vi også dette på mindre hold. Her vil vi tage udgangspunkt i dine behov, dårlig ryg, hofte eller andet. Fordelen ved varmtvandstræning er, at det støtter svage led. Ved at træne i varmtvandsbassin, får du en optimal mulighed for skånsom genoptræning af svage led og ømme muskler. 

Læs mere

Hvem kan deltage i jeres træning i varmt vand?

Det kræver ingen forudsætning at deltage på et af FOF Syd- og Vestsjællands varmtvandshold. Alle kan deltage uanset alder og baggrund. Hvis du har særlige behov, så henviser vi til vores hold for hensyntagende motion. Vi har tilknyttet uddannede afspændingspædagoger, som underviser på holdene. 

Hvor kan jeg gå til varmtvandstræning?

Du kan gå til varmtvandstræning i Næstved, Slagelse, Ringsted, Skælskør, Korsør og Sorø. FOF Syd- og Vestsjælland tilbyder en mulighed for at træne i et af Danmarks største varmtvandsbassinger i Sorø. 
Du kan se mere under de enkelte hold, hvor du også kan tilmelde dig.
Bemærk: Aflyste undervisningsgange i varmtvandsbassiner pga. omstændigheder FOF ikke er ansvarlig for erstattes ikke.

Yderligere oplysninger

De aktuelle hold vil du kunne se nedenfor, samt de aktuelle tidspunkter og placeringer. Hvis du har spørgsmål, så kan du altid kontakte FOF Syd- og Vestsjælland på tlf.: 58 52 81 64 eller mail: info@fof-sydvest.dk.