Kunst og kreativitet

Skaftevævning

Du får nu muligheden for at sætte dit personlige præg på tekstiler som fx sofapuder, møbelstof, kludetæpper, viskestykker, håndklæder, dækkeservietter, babytæpper, plaider eller beklædningsstoffer som metervarer eller sjaler, tørklæder m.m.

Der vil både være fælles undervisning, hvor vi skal have bedre kendskab til materialer, udregning af opskrift, opsætning af væv, efterbehandling og montering.Desuden individuel hjælp til valg materialer og udregning af opskrift til lige det projekt, du ønsker at væve.

Vi starter kurset med nogle hele dage, for at komme godt i gang ved væven. De første par gange vil jeg undervise hver 14. dag, de sidste gange bliver det hver 3. uge. Der undervises på skaftevæve., Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.

Medbring: ternet papir, blyant, måske en lille blok til notater, lommeregner, målebånd, saks, nål, tråd, garn til væveprojekter. 

<
Holdoversigt
Hold Nr. Start Sted Underviser   Pris
191175
lør 26-01-19 09:00
Skærbækcentret
Lone Jensen
48 lekt.
Kr. 1925