Foredrag, debat, koncerter m.m.

Sepp Piontek og Christoffer Rosenløv

Sepp Piontek og journalist Christoffer Rosenløv

Mød Sepp Piontek den folkekære landstræner fra de fodboldglade firsere og oplev ham som showmand med masser af humor, fortællelyst og erfaring som foredragsholder i selskab med journalisten, som har skrevet biografien om Sepp.

I foredraget får vi anekdoter fra tiden som benhård bestyrer af firserlandsholdet med de mange fantastiske fodboldspillende gavflabe.

Og vi får også den utrolige fortælling om mennesket bag: Om hans barndoms dramatiske flugt fra Breslau under Anden Verdenskrig, om hans opvækst i efterkrigstidens Vesttyskland, om at blive professionel fodboldspiller ved et tilfælde (og mod faderens ønske), om at stå over for ikoner som Pelé og Beckenbauer, om at være landstræner i Haiti under diktatoren Baby Doc, om at lære fra sig i fremmede kulturer og selv tage ved lære, om at (prøve på at) tøjle Preben Elkjær og de andre sorgløse Dänen og om at være tysk, men føle sig dansk i hjertet.

Arrangeret i samarbejde med Dana Cup Sportscenter
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
33135
tor 07-02-19 19:00
Hjørring
Josef Emanuel Hubertus Piontek
6 lekt.
Kr. 100