Foredrag, debat, koncerter

Det ensomme hjerte

Tom Buk-Swienty

Få fortællingen om en musikalsk soldats utrolige odyssé gennem 2. Verdenskrig og hans drøm om at blive dansker.

Tag med på en dramatisk rejse igennem Det Tredje Rige og hør fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der voksede op i mellemkrigsårene, og under 2. Verdenskrig blev hvirvlet ind i Tysklands vanvittige krig, og som - da rædslerne endelig var ovre - emigrerede til Danmark, hvor han blev praktiserende læge til sin død i 1989.

Med Hans Horns beretning og kunstneriske tilgang er det muligt at fortælle om 2. Verdenskrig på en ny og overrumplende måde.

Hvordan oplevede den helt almindelige tysker, som hverken var nazist eller havde modet til at gå op imod regimet, nazificeringen af Tyskland og krigen?

Det er en historie, der næsten aldrig er blevet berørt. Før nu.
Arrangeret i samarbejde med Skagen Bibliotek.
Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
33136
man 04-03-19 19:00
Skagen
Tom Buk-Swienty
6 lekt.
Kr. 100