Kreative kurser

Decoupage

Mange forskellige ting/materialer kan bruges til dekoration med decoupage (glas, træ, pap mm). Medbring gerne emner, du ønsker at udsmykke - det kan være skåle, fade, bakker, æsker - alt kan bruges. På kurset vil der også være inspiration til at lave billeder på lærred, og både begyndere og øvede kan være med. Decoupage er enkel i sin grundform: papir, saks og lim, men mulighederne for udtryk er uendelige.

Medbring gerne saks, pensel, decoupagelim, køkkenrulle og sider fra magasiner, bøger og blade som du synes om. Underviser medbringer mindre lærreder, ekstra decoupagelim, udklip, ekstra pensler og sakse.