FVU-Danskundervisning

Danskundervisning


Gratis danskundervisning i Esbjerg, Varde og Ølgod

Uanset om du vil forbedre dit nuværende dansk, lære dansk til praktisk brug på arbejdspladsen eller i forbindelse med uddannelse, så får du gavn af den gratis danskundervisning gennem FVU (Forberedende Voksenuddannelse).

Undervisningen er for dig, der synes, at dansk er svært og gerne vil forbedre det. Tilbuddet er også til dig med dansk som andetsprog. Det kræver, at du kan en smule dansk til at starte med. Når du er færdig med danskkurset, vil dit faglige niveau svarer til 9. klasses dansk i folkeskolen. 

I bunden af denne side kan du finde en lille test i dansk, som du kan prøve kræfter med.

Opbygningen af undervisningen

Undervisningen er delt op i fire trin, der giver dig den bedste indgangsvinkel til det danske sprog. Du kan begynde på det trin, der passer bedst til dit niveau. De fire trin er som følgende:

  • Trin 1
    På trin 1 lærer du bogstavernes lyde og staver lette ord. Du lærer at læse og skrive små, korte tekster.

  • Trin 2
    På trin 2 lærer du grammatik og regler for, hvordan ord staves. Du lærer at formulere dig skriftligt og læse forskellige tekster.

  • Trin 3
    På trin 3 lærer du forskellige teksttyper og læseteknikker. Du lærer grammatik og får et større ordforråd.
     
  • Trin 4
    På trin 4 lærer du, hvordan du sætter dig ind i et fagligt område, hvordan du skriftligt får formidlet din viden, og hvordan du skriver rapporter og projekter. Derudover arbejdes der med læsestrategier. 

Du bliver undervist sammen med andre på samme trin, og sommetider er der nogle fra andre trin med. På den måde lærer vi sammen og deler erfaringer med hinanden. 

Hvert trin afsluttes med en prøve, og underviseren evaluerer dig også løbende. Gennem undervisningen kommer du til at selvstændigt men også i grupper.

Efter den afsluttende prøven på trin 4 får du et diplom som bevis på dit forløb med karakteren "Bestået" eller "Ikke bestået". 

Vigtige datoer og tidspunkter

Vi afholder FVU-test og vejledningssamtaler på følgende datoer:

Torsdag den 11. april kl. 16.30 – 18.30.
Torsdag den 16. maj kl. 16.30 – 18.30.
Torsdag den 13. juni kl. 16.30 – 18.30.

Hvornår er undervisningen? 

Du finder alle tidspunkterne og lokalerne for danskundervisningen i Esbjerg, Ribe og Varde på holdsiden. Vælg det tidspunkt der passer dig bedst.

Vi glæder os til at se dig til undervisningen!

Test dine evner i dansk

Sprogtest i dansk - test dit dansk:
 
Kan du finde rundt i de snirklede sprogfælder og udfordrende bøjninger?

Ligge/lægge
A. Jeg ligger lige nøglerne på bordet. Der ligger de godt.
B. Jeg lægger lige nøglerne på bordet. Der ligger de godt.
C. Jeg ligger lige nøglerne på bordet. Der lægger de godt.

-ene/-ende
A. Han kom løbende gennem byen, for han ville nå at se lysene på juletræet
B. Han kom løbene gennem byen, for han ville nå at se lysene på juletræet.
C. Han kom løbende gennem byen, for han ville nå at se lysende på juletræet.

Nutids-r
A. Ændringen medføre, at jeg skal lære det hele udenad.
B. Ændringen medføre, at jeg skal lærer det hele udenad.
C. Ændringen medfører, at jeg skal lære det hele udenad.

Af/ad
A. Hun kiggede ud af vinduet og så, at bladene faldt af træerne.
B. Hun kiggede ud af vinduet og så, at bladene faldt ad træerne.
C. Hun kiggede ud ad vinduet og så, at bladene faldt af træerne.

Et eller to ord
A. Louise er computer ekspert og ansat til at produktudvikle.
B. Louise er computer ekspert og ansat til at produktudvikle.
C. Louise er computerekspert og ansat til at produktudvikle.

Nogen/nogle
A. Der var ikke nogen kager ved bageren, så de bagte nogle i stedet for.
B. Der var ikke nogle kager ved bageren, så de bagte nogen i stedet for.
C. Der var ikke nogle kager ved bageren, så de bagte nogle i stedet for.

Ejefald
A. Lines cykel er grøn, og Jens’ er blå.
B. Line’s cykel er grøn, og Jens’s er blå.
C. Lines cykel er grøn, og Jens’s er blå.

Navneords-r
A. Der er mange designerer på deres kontore.
B. Der er mange designere på deres kontore.
C. Der er mange designere på deres kontorer.

Og/at
A. Det er svært og sige, om hun kommer, inden jeg skal ned og handle.
B. Det er svært at sige, om hun kommer, inden jeg skal ned at handle.
C. Det er svært at sige, om hun kommer, inden jeg skal ned og handle.

Gængse sprogfælder
A. Min yndlingskage er brunsviger, men drømmekage smager også udmærket.
B. Min ynglingskage er brunsviger, men drømmekage smager også udmærket.
C. Min ynglingskage er brunsviger, men drømmekage smager også udmærket.

Find de rigtige svar her: B, A, C, C, C, A, A, C, B, A