Børn og bevægelse

Efterfødsel

Blid træning efter fødsel

Hvis du lige har født, og gerne vil i gang med at træne, så er holdene på denne side helt sikkert noget for dig. Træn kroppen efter en fødsel for at komme tilbage i form som før du blev gravid. Vi sætter dig i centrum, og giver dig gode råd til, hvilke øvelser der gavner din krop. 

Vigtigst af alt er at lytte til kroppen. Hvornår kan man starte motion efter fødsel? Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Det er her vi hjælper dig, og starter din træning efter fødsel på det mest passende niveau for dig. Alt træning foregår i dit eget tempo, hvor du guides gennem hver øvelse.

Bliv klogere på hvordan træningen forløber, og hvad du kan forvente her nedenfor. 

Læs mere

Træningens indhold

Træning efter fødsel foregår altid med en blid opstart. Din krop har været igennem det hårdeste du kan udsætte den for, og har brug for en stille start. Der lægges særligt fokus på stabilitetstræning, øvelser for bækkenbund og bækken samt træning for mave og ryg. Vi tager selvfølgelig hensyn til, hvis du har delte mavemuskler og lændesmerter - bare rolig. 

Kroppen varmes godt op, og gennem træning fjernes spændinger i kroppen samt lokale muskelsmerter (myoser). Det vigtigste er fortsat at lytte til, hvad din krop fortæller dig. Vi finder nogle øvelser der passer dig, som du også kan lave derhjemme - med eller uden baby. 

Træningen for efterfødsel foregår i Esbjerg og Varde, centralt i byerne.

Tilmeld dig efterfødselstræning

Kom med og træn med andre nybagte mødre og kom i form efter fødslen. Du får gode råd og vejledning til din træning hos erfarne og dygtige undervisere. Tilmeld dig træningen her på hjemmesiden, når du tjekker ud i indkøbskurven.

Står du med spørgsmål, kontakt gerne FOF Vest på telefon 75 12 38 05 eller pr. e-mail tilmelding@fof-vest.dk. Så hjælper vi dig godt på vej.