Kreative fag

Det kreative frirum med akrylmaling

Ønsker du at skabe et kreativt frirum? Har du lyst til at give den gas med akrylmaling og booste din kreativitet? Så vil kurset være noget for dig!
Væk med præstationsangst, resultatorientering og høje forventninger. Kurset tager udgangspunkt i den legende og eksperimenterende maleproces, som booster din kreativitet og skaber udvikling, energi og glæde!
På kurset guides du i hvordan du kan skabe et indre og ydre frirum, hvordan du kan opbygge bunde, tænke komposition, farver og kontrast samt hvordan du kan færdiggøre malerier skabt ud fra den legende og eksperimenterende tilgang. 
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at starte op med at male med akrylmaling, og til dig, der allerede maler, men som ønsker at booste din kreativitet samt ønsker at give slip og ikke fokusere på resultatet. 

Du kan se og læse om mit kreative arbejde på www.frausingbennedsen.dk <http://www.frausingbennedsen.dk>. 

Jeg håber SÅ meget, at du har lyst til at lege med!

Materialepris: kr. 175,00 for fællesindkøb og lån af materialer, som bruges på kurset. 
Materialer: Medbring selv akrylmaling, nogle pensler og et par lærreder.