Motion/træning/bevægelse

Hensyntagende hold

 Hensynsfuld træning hos FOF Vest

Træning med hensyn til dig

Har du lyst til at træne krop og muskler, men har nogle skavanker? Så kom med på et hold hos FOF Vest, der tilpasser træningen lige præcis dig, og hvor du står. På de hensynstagende hold, kommer du i fokus og får rådgivning om, hvilke øvelser der er bedst for dig i din situation. Alle holdene er små, så der er god tid til alle.

Du kan deltage på disse hold med skånsom motion, hvad enten du har piskesmæld, osteoporose eller stress og depression. Alle der døjer med noget er velkomne her, og vi stiller kompetente undervisere til at vejlede dig til en bedre hverdag.

Klik på linket nedenunder for at læse mere om fordelene og holdenes fokuspunkter.

Læs videre her

Valg af hold

Hvis du er i tvivl om, hvilket hold du bør vælge, hjælper vi dig gerne på vej mod skånsom træning. Det vigtigste er at lytte til kroppen, men også hvad der falder i din interesse, samt hvad du vil træne.

Hos FOF Vest tilbyder vi forskellige hold i yoga, der lægger vægt på træning af ryggen, yoga for dig med stress eller et eksklusivt yoga hold for mænd. Yoga har den fordel at du bliver mere smidig, og på sigt har det også en smerteaflastende effekt. Læs mere om yogaens fordele her.

Holdene med fysio pilates har fokus på øvelser i bevægelse, og giver dig smidigere muskler og en større udholdenhed. Her trænes for at få spændingerne væk med udgangspunkt i kroppens kerne - mave, ryg og lænd. 

Du kan også træne balance på et hold, hvor der er fokus på koordination og styrke i kroppens kerne (core musklerne). På den måde bliver du mere sikker på benene i hverdagen. 

Vær også med til at træne ryggen. FOF Vest giver dig mulighed for rygtræning i vand, men også på land. Det varme vand mindsker presset på led og muskler, og sørger for at aflaste eventuelle smerter under øvelserne.

Husk på, at du får personlig træning fra underviseren, og du modtager et unikt forløb tilpasset dig.

Tilmelding

Vil du være med? Så tilmelder du dig nemt online her på hjemmesiden. Du udfylder bare formularen, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt. Er du i tvivl, kan du altid ringe til os.

Sidder du inde med spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os. Vi giver dig gerne råd og vejledning om valg af hold, fortæller dig om forløbet eller noget helt andet. Du kan ringe på 75 12 38 05 eller sende en e-mail på tilmelding@fof-vest.dk.