Hjemmestrikkede strømper – et opgør med nutidens livsstil

Selvom Elisabeth og Lotte betegner sig selv som lidt nørdede, er de ikke de eneste, der fascineres af processen. Deres forhold til håndarbejde viser derimod en udvikling indenfor feltet. ”I dag kan man sætte endeligt punktum ved tanken om, at håndarbejde har et nyttepræget formål. Det handler i stedet om, hvad jeg kalder for balancerede processer, også kaldet flow,” forklarer håndarbejdslærer, psykolog og Ph.d. Anne Kirketerp.

Fra nytte til flow
De sidste 100 år har synet på håndarbejde ændret sig drastisk. Folkeskolens husflid har i dag fokus på designprocesser fremfor det at stoppe strømper, og i bybilledet bugner det med tøjbutikker, som sælger tøjvarer billigere, end de kan laves hjemme. Ifølge Anne Kirketerp har håndarbejdet gennemgået en forandringsproces fra at være nytteorienteret til at blive en dyrkelse af en passion. Og forandringen har en klar årsag – det er et opgør med nutidens livsstil.

”Vi oplever, at vi har mindre kontrol over vores hverdag, fordi alting går så hurtigt. Derfor kommer der en modreaktion mod meningsløshed, kompleksitet, for få fællesskaber og for lidt kontrol ved at lave noget, vi har kontrol over,” forklarer Anne Kirketerp og fortsætter: ”Vi har behov for at skabe balancerede processer i vores liv, altså at få skabt flow. ”

Røg i køkkenet
Ifølge Anne Kirketerp opstår flow, når man laver noget, der giver udfordring, mens man samtidig har færdigheden til at klare opgaven. Flow har også den fordel, at man glemmer tid og sted.
”Man kan også kalde flow for meningsfuld selvforglemmelse, da flow opstår, når vi er fokuseret på den ting, vi sidder med, så vi bliver helt opslugt. Det er sundt, fordi man glemmer sine problemer, depressioner eller vrøvl med arbejdsgiveren.”

Selvom hverken Elisabeth eller Lotte bevidst tænker over, om de er i flow i deres kreative arbejde, så husker de begge episoder, hvor de for alvor har mærket at være i flow. ”At være i flow var engang tæt på at brænde mit hus ned. Det var en dag, hvor jeg sad og nørklede med noget strik, som var virkelig svært. Jeg var helt begravet i det. Men så rejste jeg mig alligevel op, fordi jeg skulle tisse. Da opdagede jeg, at der var røg i hele huset. Det havde jeg slet ikke lagt mærke til. Jeg havde glemt noget sirupslage, som kogte på komfuret. Så det var en ret vild oplevelse, fordi jeg fuldstændig glemte tid og sted,” erindrer Lotte.

Elisabeth husker også en episode, hvor hun var fordybet i syning. ”Jeg har engang overhørt min telefon, da jeg sad og syede. Der havde jeg lukket fuldstændig af for sanserne, fordi jeg koncentrerede mig om at klippe stoffet korrekt ud. Telefonen lå ellers ret tæt på mig,” forklarer hun og storgriner.

Anerkendelse giver tilfredsstillelse
Til trods for at Elisabeth griner af episoden med telefonen, har håndarbejdet haft en meget gavnlig effekt i mere alvorlige perioder af hendes liv. Hun brugte flowet til at glemme sine bekymringer, da hun blev syg. ”Jeg blev syg med en lungesygdom, hvor jeg ikke kunne lave noget som helst i 1,5 år. Der strikkede jeg for at få tiden til at gå, og ikke mindst for at få tankerne væk. Det hjalp mig helt fantastisk,” forklarer Elisabeth, der også kan berette om andre succeshistorier, som håndarbejde har bidraget til.

”Lotte fik mig engang overtalt til, at jeg skulle lave skjulte lynlåse i nogle kjoler, jeg var ved at lave. Jeg troede ikke, at jeg kunne, men efter at have arbejdet lidt med det, fik jeg det til at lykkes. Og det gav en særlig form for tilfredsstillelse,” beretter Elisabeth. Hun kan mærke, at det at lave et godt resultat betyder meget, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet. ”Anerkendelse får man ikke noget af, når man ikke er i arbejde mere. Derfor er det en bonus for mig, når jeg får noget anerkendelse for de ting, jeg får skabt,” påpeger hun.

Håndarbejde har det hele
Både Elisabeth og Lotte elsker at udfordre sig selv, og de har altid gang i mange kreative projekter på samme tid. Men selvom de elsker at tænke i nye mønstre og teknikker, erkender de begge, at håndarbejde er en teknik, som man skal lære at mestre. Dog kan alle komme i gang – for det vigtigste er, at man har lysten til at være kreativ. 

”Er du nybegynder, er det vigtigste, at du bliver fanget af det, du laver. Du kommer aldrig rigtig i gang, hvis du skal sidde og tvinge dig selv til at strikke 3 pinde hver dag. Men det er bedst, hvis man som nybegynder kan lave noget, der ikke er for svært, men som alligevel udfordrer en,” forklarer Elisabeth.

Denne antagelse er Anne Kirketerp enig i. For det vigtigste er ikke, hvad der laves, men blot at lysten er der.

”Vi har alle sammen brug for noget, som er balancerende processer i vores liv, og det kan man få på mange måder. Nogle går ture, andre laver mad og nogle laver håndarbejde. Fælles for det hele er, at vi har brug for et flow, som gør, at vi føler os kompetente, at vi er med i sociale fællesskaber, og at vi føler autonomi, altså kontrol over vores liv. Og håndarbejde leverer bare pakken lynhurtigt,” forklarer Anne Kirketerp og pointerer: ”Det er bare meget nemmere at få den meningsfulde pakke hurtigt, end hvis man eksempelvis har en passion for at grille. For håndarbejde kan nemt gøres en torsdag aften, og det kan gøres alle mulige forskellige steder. Det er bare et godt redskab at have sig i livet.”