Senest opdateret: 25. marts kl. 11:18

I FOF Aarhus er sikkerheden for vores kursister og undervisere en topprioritet. Derfor følger vi også situationen omkring coronavirus (COVID-19) tæt, og vi retter os naturligvis efter myndighedernes officielle anbefalinger.

Som forening og forretning føler vi et medansvar for at sikre, at vi passer bedst muligt på hinanden og mindsker smitterisikoen, og vi gør derfor, hvad vi kan, for at tage de nødvendige forholdsregler.

Derfor sættes al FOF-undervisning og alle foredrag i bero, foreløbigt på ubestemt tid, indtil vi får at vide fra myndighedernes side, at det igen er forsvarligt at genoptage vores kursus- og foredragsaktiviteter.
Du vil blive kontaktet, så snart vi ved nærmere om, hvornår kursus- og foredragsaktiviteten genoptages.

Derudover anbefaler vi, at du fortsat følger sundhedsmyndighedernes råd om forebyggelse af smitte:

  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring
  • Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn.

Læs mere om COVID-19 og de seneste oplysninger fra myndighederne her: coronavirus.dk


forebyg smitte