Kunst og fritid

Smag på Aarhus - mad med sæsonens råvarer

Billede af Smag på Aarhus' logo

Få nogle hyggelige timer i køkkenet, hvor vi sammen laver mad med naturens vilde råvarer. På menuen finder du hver gang en ny spændende, lokal råvare som vi prøver kræfter med i køkkenet og bliver klogere på.
Vi laver flere forskellige retter, som vi ved aftenens afslutning nyder i fællesskab.

Alle aldersgrupper er velkomne på madskolen, og du kan tilmelde dig en eller flere kursusgange alt efter tid og interesse.

Kurserne afholdes som en del af et samarbejde mellem Smag på Aarhus og FOF Aarhus.

Se råvare-temaerne herunder

2. marts: Vild med ramsløg
Foråret er over os, og vilde urter spirer op overalt. Denne dag eksperimenterer vi særligt med ramsløg i samspil med andre råvarer, leger med smagen og sammensætter en buffet fuld af forår.

20. april: Sjov med forårsurter
Midsommersolen giver lange lyse dage, så naturens vilde urter står i fuldt flor. Vi fejrer den nordiske sommer ved at indbyde vilde urter og spiselige blomster til middagsbordet. Vi vil lege med smagene og skabe et fælles festmåltid.