Salgsbetingelser

Tilmeldingen er først endelig, når du har modtaget en kvittering pr. mail.

Har du betalt med Dankort eller MobilePay, vil beløbet først blive trukket, når det er sikret, at du har en plads på holdet.

Medmindre andet er anført, skal kursusmaterialer og ekskursioner betales af deltagerne.

Kan et hold ikke etableres, returneres hele kursusgebyret. Det kan fx. være, hvis der er for få tilmeldte.

Tilbagebetaling af kursusgebyret kan ske indtil 14 dage før holdets planlagte start, dog fratrækkes et administrationsgebyr på 100 kr. Herefter er tilmeldingen bindende, og kursusgebyret kan ikke refunderes.

Følgende berettiger ikke til delvis eller hel tilbagebetaling:
- ændring af undervisningssted
- ændring af underviser
- aflysninger pga. undervisersygdom (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet)
- lokaleaflysninger (kurset vil blive forlænget tilsvarende i sidste ende af forløbet).

Ved ekstraordinære hændelser, hvor din undervisning udsættes eller sættes i bero, vil den undervisning, du måtte mangle i den gældende periode, blive tillagt i sidste ende af dit undervisningsforløb. 

Ved ekstraordinære hændelser, som berører afholdelsen af et foredrag, gør vi vores yderste for at finde en ny dato for afholdelsen, hvor din billet vil være gældende.

Køb af kurser, foredrag og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten (jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 2).

Iflg. Folkeoplysningslovens gældende regler er 1 undervisningslektion på 55 minutter, hvoraf 45 minutter er undervisning og 10 min er pause.

Ovenstående er ikke gældende ved rejser. Her er særskilte regler, som kan læses i rejsebrochuren.

Ovenstående er ikke gældende ved selvtræning på lokalcentre.

Ved tilmelding giver du samtykke til, at FOF Aarhus’ administration og undervisere må kontakte dig i forbindelse med din deltagelse på kurset, foredraget eller arrangementet.