FOF INSPIRATION

Vær med i FOF Aarhus' strikkecafe

Billede af garn, strik og strikkepinde til strikkecafe hos FOF Aarhus

OBS: Ligesom al anden aktivitet i FOF Aarhus er strikkecaféen også sat i bero frem til den 29. marts. Vi glæder os derfor til at se dig til næste strikkecafé onsdag den 29. april.

Har du hørt om FOF Aarhus’ strikkecafé?

Den sidste onsdag i hver måned kan du kigge ind forbi FOF-butikken i H.H. Seedorffs Stræde 7 og være med til nogle hyggelige timer med strik, godt selskab og gode snakke – måske du møder en medkursist eller lærer nye strikkeglade mennesker at kende. Vi har kaffe på kanden, småkager på bordet og strikketøj på pindene!

Det er gratis at være med, og alle er velkomne!

Vi giver hinanden gode strikketips, men der er ingen underviser, så vi lærer af hinanden.

Tid: Den sidste onsdag i hver måned kl. 15:30-18:00
Sted: FOF-butikken i H.H. Seedorffs Stræde 7, 8000 Aarhus C

Tilmelding er ikke nødvendig - du møder bare op. Men kom i god tid - vi stiller stole frem, men der er blot de pladser, der er.

Vi glæder os til at se dig!

Vil du gerne lære at strikke eller lave andet håndarbejde? Se alle vores håndarbejdskurser her.