Foredrag og kultur

Jimmy Jørgensen: "Stilledal" – om den vilde tid og om at bryde den sociale arv

Billede af Jimmy Jørgensen

Kom helt tæt på Jimmy Jørgensen, rockmusikkeren og skuespilleren med kant, som imod alle odds fik skabt en succesrig karriere. Fortællingen er krydret med små, sjove anekdoter og med akustiske numre fra Jimmy Jørgensen og hans guitarist.

De fleste kender Jimmy Jørgensen fra hans liv som feteret rockstjerne og skuespiller. De færreste ved, at han blev smidt ud af skolen som 14-årig og sidenhen uddannede sig som blikkenslager. At blive en succesfuld musiker og autodidakt skuespiller var aldrig en del af hans plan for livet.

Jimmys mor var kun 17 år, da hun fik ham, og faren var for længst sejlet videre på sin sømandsfærd, så det var ikke lette livsvilkår, Jimmy havde, da han voksede op i rottebefængte lejligheder og på gadehjørner i København.
Efter en barsk barndom og vild ungdom med knæk, slåskampe, lightergas og politi kunne han lige så godt være endt som kriminel og misbruger, men han blev igennem årene i stand til at holde sin indre uro i skak.

Med udgangspunkt i bogen Stilledal – historien om et liv, tager Jimmy Jørgensen os helt tæt på med denne livsfortælling om de afgørende øjeblikke og vendepunkter, der gjorde, at han ikke sank til bunds, men fandt ud af at klare sig.

Det er en ærlig, ligefrem og sandfærdig beretning om Jimmy Jørgensens liv med såvel succeser som nedture. En beretning som vil inspirere til at træffe aktive valg og minde os om, at ens baggrund ikke altid behøver at diktere fremtiden.

Arr.: FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.

Holdoversigt
Hold Nr. Afholdes Sted Foredragsholder   Pris
6805
man 04-05-20 19:00
Dokk1
Jimmy Jørgensen
1 lekt.
Kr. 150