Billede af FOF-medarbejder Nanna Dybro   

Nanna Dybro

Praktikant, HR
nanna@fof-aarhus.dk | hr@fof-aarhus.dk

Om Nanna

Jeg er praktikant i FOF Aarhus HR-afdeling, hvor jeg blandt andet tager del i udarbejdelse og opdatering af vores underviservejledning og personalehåndbog. Jeg er desuden tilknyttet et nyt projekt, der har til formål at styrke relationen til vores undervisere. På sigt skal jeg også stå for rekrutteringen af forårets HR-praktikant.

Baggrund

Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi fra Aarhus BSS og læser nu en kandidat i strategi, organisation og ledelse. I den forbindelse har jeg valgt at tage et semester i praktik hos FOF Aarhus.

Når jeg ikke er hos FOF Aarhus...

… arbejder jeg i en studenterforening, hvor jeg langer kolde drikkevarer over disken til skolens fester. Jeg elsker desuden at bruge tid med mine venner. Vi mødes ofte til pubquiz, tager ud at spise eller drikker et godt glas vin. Jeg er oprindeligt fra Sjælland, så jeg nyder at tage en tur hjem til min familie i weekenderne.

Yndlingsforedrag/-kursus

Jeg har endnu ikke oplevet alt det gode, som FOF Aarhus har at byde på. Men jeg kunne godt tænke mig at tage et engelskkursus på højt niveau for at forbedre mine skriftlige kompetencer. Jeg er desuden ret vild med tv-programmet Badehotellet, så det kunne være sjovt at opleve Jens Jacob Tychsen til hans foredrag i det kommende år.