Skip to content

Frihåndstegning, akvarel og akrylmaleri

Den enkelte kursist vælger selv at arbejde med tegning, akvarel eller akryl eller halvt af hvert. 

Nybegyndere i tegning får et grundlæggende kursus i skitsetegning, skulpturel tegning, lys/skygge og perspektiv. Fortsættere vælger selv emner og tegneteknikker.

Medbring: A3 papir, 1 blyant HB, 1 blyant 2B, viskelæder, almindelig kuglepen eller tuschpen.

Akvarelundervisningen består af farvelære, maleri i lagdelt pladeteknik, vådt i vådt, penseltegning og komposition.

Medbring: A4 Akvarelblok 300 gram for begyndere og A3 Akvarelblok for fortsættere, 2B Blyant, viskelæder, klud, palet, en køkkenrulle, 1 stk. mårhårs pensel nr. 8 og farverne: cadmium gul citron, cinnober rød eller cadnium rød lys, mørk alizarin rød, ultramarine blå, pariser blå eller phatalo blå, okker og umbra brun.  

Akrylundervisningen består af de grundlæggende malerteknikker og ud fra den enkeltes niveau. 

Eleven kan til dels selv vælge motiver. Der gennemgås farvelære, materialelære, komposition og at male i forskellige billedsprog; naturalisme, ekspressionisme og abstrakt.

Medbring: titan hvidt, cadmium gult citron, pariser blå eller phatalo blå, ultramarin blå, cinnober rød eller cadmium rød lys, mørk alizarin rød, okker og umbra brun.  

Derudover medbringes: Køkkenrulle og kraftigt bagepapir, en stor klud, 2 stk. lærred str. 50X60 cm. og svinebørstpensler (mindst: 1 stk. nr. 6, 1 stk. nr. 9, 2 stk. nr. 10 og 1 stk. nr. 12).

Eleven lærer at udvikle det "at se". Imens man koncentrerer sig om at tegne og male, glemmes alle tanker - tiden står stille. I løbet af bearbejdelsen af de mange forskellige øvelser udvikles den kreative sans, og glæden ved selv at skabe billeder opleves.  

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 05.09.2022 15:45-18:30 FOF Malerskole Peter Skjøtt
2 Mandag 12.09.2022 15:45-18:30 FOF Malerskole Peter Skjøtt
3 Mandag 19.09.2022 15:45-18:30 FOF Malerskole Peter Skjøtt
Se alle Se færre
Underviser

Peter Skjøtt

Peter Skjøtt er uddannet som tegner i 1984. Han har undervist i frihåndstegning, akvarel og maleri hos FOF i over 40 år. 

Han har bl.a. undervist på St. Restrup Højskole, Vrå Højskole, Nordjyllands Kunstskole. Peter holder foredrag i kunsthistorie og tegne, akvarel og malerkurser i udlandet.