Skip to content

HUSK, at vi tilbyder løbende optag på mange af vores kurser. Kontakt administrationen på 98138233 for at høre om dine muligheder.

Babytegn og babyrytmik 3-12 måneder

Tal med din baby, inden baby mestrer det talte sprog.

Til babytegn og babyrytmik lærer du og din baby en masse gode og brugbare babytegn, som I kan bruge i jeres fælles kommunikation. Babytegn giver jer et fælles sprog, så I kan kommunikere, inden din baby mestrer det talte sprog.

Gennem sang, musik og leg lærer du nemt en masse nye babytegn hver uge, mens du har det sjovt med din baby. Vi skal synge, tromme, flyve, rasle, hoppe, danse, lege og lærer en masse tegn. Underviseren vejleder dig samtidig i, hvordan babytegn kan blive en naturlig del af jeres hverdag.

I løbet af undervisningen vil du få kendskab til op mod 80 babytegn. På holdet synger vi skønne børnesange med babytegn og laver babyrytmik, hvor vi leger med instrumenter, lave motoriske øvelser, kigge i posen med overraskelser og andre sjove aktiviteter. Vi synger om alle de ting, du laver med din baby i hverdagen; at spise, at bade, at gå på legepladsen, sengetid, og alle de dyr og køretøjer I møder på jeres vej - som alle har babytegn, dit barn vil elske at bruge!

Undervisningen varer ca.45 minutter, hvor der også er plads til spørgsmål. Der vil være rig mulighed for at give babyerne mad før, under og efter timen. Ligesom der er plads til, at babyerne kan lege og kravle rundt, som de lyster – eller sove, hvis det er det, der er behov for. Al undervisning foregår på børnenes præmisser.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 06.03.2023 09:30-10:15 FOF Aalborg Pernille Elisabeth Quist Hjortshøj
2 Mandag 13.03.2023 09:30-10:15 FOF Aalborg Pernille Elisabeth Quist Hjortshøj
3 Mandag 20.03.2023 09:30-10:15 FOF Aalborg Pernille Elisabeth Quist Hjortshøj
Se alle Se færre
Underviser

Pernille Elisabeth Quist Hjortshøj

Pernille er uddannet socialrådgiver og ammevejleder samt certificeret børnesundhedsvejleder og BabySigning Instruktør.
Privat er Pernille mor til to og er kvinden bag ”Familieglæde”. Siden 2017 har Pernille brugt babytegn privat, og siden 2018 har hun undervist i babytegn og babyrytmik. 

For mig er kombinationen af leg, sang, musik og babytegn helt perfekt. Det skaber de bedste rammer for at både forældre og børn kan lære babytegn. Selve undervisningen er for de voksne, mens musik og leg er for børnene.