Skip to content
Krybe-kravlehold

Juleworkshop for krybe-kravlere

Kom og vær med til en hyggelig workshop, hvor du vil få viden om dit barns motoriske rejse samt masser af øvelser og lege, som understøtter den. Krybe-kravle workshoppen er for dig med en baby fra ca. 7,5-11 måneder. Dit barn er klar til at være med på holdet, når det begynder at kunne krybe eller kravle. Som minimum skal det kunne pivotere - altså, dreje rundt om egen akse, i maveliggende. Er dit barn ikke der endnu, så anbefaler jeg min babytummel workshop.

Der vil på workshoppen være fokus på fremdrift og opdrift. Vi vil på forskellig vis komme omkring variationer af den knæ-fire stående stilling. Det kræver nemlig en stærk kerne samt stærke arme og ben, som kan bære vægten, hvis baby skal kunne kravle. Det kræver også stabilitet over skuldre og hofteled og det er bl.a. disse ting vi leger med, træner, styrker og øver på krybe-kravle-holdet. 
Via lege og sansemotoriske øvelser samt bevidst god håndtering af dit barn, kan du lære dit barn sin krop bedre at kende. Det er med til at skabe fundamentet for en god grundmotorik – et solidt fundament, som dit barn kan viderebygge alle sine færdigheder på.

Jeg klæder dig på med viden om dit barns sansemotoriske rejse og guider dig igennem en masse lege og øvelser, som understøtter og styrker dit barns helt naturlige udviklingsmønstre. 
Jeg vil fortælle om dit barns tre primære sanser: følesansen, muskel-led sansen og balancesansen og så vil vi lave en masse øvelser og lege, som stimulerer og styrker disse sanser.

Undervejs vil vi lege med en masse forskellige redskaber; tørklæder, rasle æg, diverse bolde, pilatesbolde, faldskærme (både store og små) og efter det fælles legeprogram vil der være tid til at gå på krybe-kravlebaner, afprøver gynger, blodbade og tumletoppe. Undervejs bliver der mulighed for at tage en kop kaffe, te eller vand, stille spørgsmål og få individuel vejledning samt hyggeligt samvær med de øvrige deltagere. Der er naturligvis plads til at spise baby af og skifte ble, når behovet opstår.

Der vil på dagen være mulighed for at købe sanselegetøj til fordelagtige priser.

For at sikre, at der god tid til alle børn er prisen for en forældre og ét barn. 
Medbringer du tvillinger er der et tillæg på 75 kr. 
Ved tilmelding skal du skrive i kommentarfeltet, at du medbringer tvillinger, så sender vi dig en separat opkrævning på 75 kr. 
Alternativt kan du kontakte os på mail eller telefon, så hjælper vi dig med tilmeldingen.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 07.12.2022 09:00-10:30 FOF Aalborg Maja Svaneklink Andersen
Underviser

Maja Svaneklink Andersen

Maja er uddannet pædagog, babytummel-instruktør hos en fysioterapeut og har taget kursus i babymassage.

Derudover er Maja mor til 3 og er kvinden bag “Tumletid med BABY”. Siden 2015 har hun undervist i babytummel og siden 2017 også babymassage.


For mig er det vigtigt, at skabe en tryg og hyggelig atmosfære, hvor alt foregår på din babys præmisser. Her er der 100% fokus på dig og din baby og alle lege og øvelser som jeg introducerer jer for, passer til din babys udviklingstrin og understøtter din babys helt naturlige udviklingsmønstre.