Skip to content

Yin Yoga - hensyntagende

Kom med på et hensyntagende yin yoga-hold, hvor der er plads til alt, hvad du er.
Holdene er skræddersyet til dig, der måske har oplevet eller oplever en presset periode i dit liv, hvor du har ekstra meget brug for at hjælpe din krop, sind og nervesystem til ro og restitution. 
Den ro, der skal til, for at igen at kunne gro og blomstre.

På disse hold vil du blive guidet trygt gennem mindfulness-meditationer og yin yogaens virksomme stillinger. Her vil invitationen ind i mørket og stilheden være et blidt afsæt til at koble os af tanketoget og tage en pause til at fordøje indtryk og blot være og sanse vores kroppe – med accept, nysgerrighed og omsorgsfuldhed.

Modsat andre grene af yogaen med fokus på at oparbejde muskelstyrke, arbejder vi i yin yogaen mere med lange, dybe stræk og evnen til at spænde af, give slip og strække og blødgøre vores bindevæv, så vi kan skabe mere plads, fleksibilitet og velvære i vores krop. 

Vi vil dyrke ”væren” fremfor ”gøren” ved hjælp af tid, tålmodighed og tillid, når vi med fuld opmærksomhed og bevidst nærvær går fra den ene stilling til den anden – altid med god tid til at lande og mærke efterklangen af de enkelte stillinger. På den måde kan vi aktivere det parasympatiske nervesystem, der støtter os i at finde ind i en tilstand for hvile, restitution og genopbygning. 
Vi afslutter altid med restorative hvilestillinger, hvor du får mulighed for at finde dyb afspænding og lande og fordøje dagens indtryk.
Holdet er således særligt velegnet som modvægt til en hektisk, præsterende hverdag, eller til dig, som måske har brug for et blidt forløb pga. fx stress eller sygemelding, i et trygt rum sammen med andre, der nærer samme ønske om at tanke ro, næring og genetablere kontakt til sig selv og sin krop. 

Holdet kræver ikke forudgående erfaring med yoga eller meditation, alle kan være med.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 18.09.2024 14:30-16:00 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
2 Onsdag 25.09.2024 14:30-16:00 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
3 Onsdag 02.10.2024 14:30-16:00 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
Se alle Se færre
Line K Jørgensen
Underviser

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand. mag. i dansk og psykologi og både privat og professionelt arbejder hun for at fremme mental sundhed. 
Line er uddannet Mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus, og igennem mange år hun arbejdet med mindfulness og yoga som en omsorgsfuld indgangsvinkel til at forebygge stress og højne livskvalitet. Ikke som et "quick fix" eller en smart metode til at effektivisere vores formåen, men snarere som måde at være i verden på; med mere bevidst nærvær, mindre tankemylder og større taknemmelighed. 

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".