Skip to content

Italienske fristelser

På første mødegang går turen til regionen Campania, og der introduceres på basisniveau til vinsmagning. Efter denne introduktion smages på et glas hvidvin, lavet på en meget gammel druesort fra Campania, mens der laves tapasagtige retter, der passer til vinen. Der smages på kombinationen af vin og mad, mens vinkyperen nu indfører os i vinens historie. Herefter serveres et glas rødvin på en historiske gammel druesort, og der laves endnu et par småretter. Endeligt sætter vi os til bords og smager aftenens sidste rødvin, og der forklares, hvorledes denne passer ind i aftenens tema.

Anden gang går turen til regionen Lazio, og der introduceres til druesorter, hvorefter der smages på en hvidvin lavet på en meget gammel Lazio druesort. Som første gang varieres der mellem at smage og tilberede småretter. Der fortælles i anden omgang om vinhandel i Danmark, medens der småspises. Efter tilberedning af de sidste retter, sætter vi os og smager aftenens sidste rødvin, og der samles op på det indblik, som aftenens 3 vine har givet om druesorter. 

Tredje og dermed sidste gang går turen til regionen Piemonte. Der introduceres til mousserende vin via kvalitetsspumanter. I forlængelse af introduktionen smages én type Spumante, og der laves lette retter. Disse indtages med en anden type Spumante, produceret på anden vis, og der undersøges, hvordan man kombinerer mad og vin. Efter sidste tur i køkkenet afrundes kurset med et godt glas rødvin fra Norditalien og de netop tilberedte lette retter.

Udover Paola Cianfarani Ilsøe, bliver du også undervist af vinkyperen Mads Ilsøe. 

Praktisk
Medbring forklæde, viskestykke og karklud. 

Udgifter til råvarer ca. 180 kr. pr gang, første mødegang er inkluderet i prisen.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 13.01.2023 17:00-21:00 Sofiendalskolen Paola Cianfarani Ilsøe
2 Fredag 20.01.2023 17:00-21:00 Sofiendalskolen Paola Cianfarani Ilsøe
3 Fredag 03.02.2023 17:00-21:00 Sofiendalskolen Paola Cianfarani Ilsøe
Underviser

Paola Cianfarani Ilsøe