Skip to content
Jul i FOF

Workshop: Nytår og nuet

Trænger du til at starte året med en mental detox?

Måske har årsskiftet sendt dig en smule på mentalt overarbejde i forhold til dels at skue tilbage og evaluere og vurdere på året, der er gået, og dels i forhold til at tænke fremad og lægge planer for året, der skal komme. Måske er du endda allerede på forhånd udmattet af alle de nytårsforsætter, du måske godt ved, det bliver svært at leve op til.

På denne nytårsworkshop tager vi en fælles pause fra al den tankerejsen frem og tilbage, og vil i stedet øve os i at vende tilbage til et andet sted: 

Nuet.
Lige nu. Lige her.

Gennem mindfulnessøvelser og meditation vil vi øve os i at være til stede i nuet ved at lade vores opmærksomhed hvile ved alt det, vi sanser gennem krop, tanker og følelser. Det hjælper os til at slå automatpiloten fra, når hverdagen ræser afsted, så vi i stedet kan forbinde os til vores iboende evne til blot at være. 

Vi vil på workshoppen tage et aktivt valg om at stoppe op give os tid til at mærke hvor meget heling og ro, der kan ligge i at tage en pause fra alt det, der ligger foran os og bag os. Bare for en stund.

Så vi måske får øje på stjerneskuddet på himlen.
Så vi opdager, når vi har brug for en pause eller for at gribe tingene anderledes an.
Så vi mærker taknemmelighed over det, vi allerede har.

Tag med på denne selvomsorgsfulde nytårsworkshop og lad os sammen lande blidt og nærværende i det nye år.

Alle kan være med – du behøver ikke have forudgående kendskab eller erfaring med meditation, men kan blot møde ind med et nysgerrigt sind og lysten til at gøre noget rigtig godt for dig selv.
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 10.01.2024 17:00-20:30 FOF Aalborg Line Kjær Jørgensen
Line K Jørgensen
Underviser

Line Kjær Jørgensen

Line Kjær Jørgensen er cand. mag. i dansk og psykologi og både privat og professionelt arbejder hun for at fremme mental sundhed. 
Line er uddannet Mindfulness-instruktør fra AtWork Skolen i Aarhus, og igennem mange år hun arbejdet med mindfulness og yoga som en omsorgsfuld indgangsvinkel til at forebygge stress og højne livskvalitet. Ikke som et "quick fix" eller en smart metode til at effektivisere vores formåen, men snarere som måde at være i verden på; med mere bevidst nærvær, mindre tankemylder og større taknemmelighed. 

"Jeg elsker at undervise og at møde forskellige mennesker lige nøjagtigt der, hvor de er. Jeg brænder for at være med til at skabe et rum for andre, hvor de blot kan være - uden at skulle præstere eller fikse. Et trygt rum, hvor der kan skabes kontakt til krop, tanker og følelser, sådan som de er. Mindfulness handler nemlig ikke om at efterstræbe en tilstand af ro og velbehag, men i al sin forbistret komplicerede enkelhed om at være med det, som nu engang er. Gennem stormvejret såvel som på solskinsdage".