Skip to content

Vi oplever travlhed og forsøger at besvare alle telefoniske henvendelser. Kan du ikke få fat i os, så send os meget gerne en mail.

mail@fof-aarhus.dk

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Vores retningslinjer ifm. Covid-19

Senest opdateret: 6. august kl. 12.00

Genåbning er noget, vi gør sammen

Det er en stor glæde, at vi nu igen kan invitere dig indenfor på vores kursus- og foredragsaktiviteter, og vi glæder os til at byde dig velkommen!

Det skal være trygt for dig at deltage i aktiviteter i FOF Aarhus, og vi følger derfor naturligvis myndighedernes anbefalinger. Vi opfordrer til, at du også selv holder dig opdateret om de aktuelle retningslinjer, viser hensyn og tænker på dig selv og dem omkring dig. Sådan kan vi sammen passe bedst muligt på hinanden og mindske smitterisikoen.

Af hensyn til din og vores underviseres sikkerhed har vi indført en række retningslinjer for at sikre, at al undervisning foregår i trygge rammer:

  • Vi har nedsat deltagerantallet på mange af holdene for at skabe god plads og afstand mellem deltagerne. Vi vil derfor opfordre til, at du skriver dig på venteliste, hvis et hold er udsolgt. Så kontakter vi dig direkte, hvis vi flytter holdet til et større lokale med mulighed for flere deltagere.
  • Kvadratmetermæssigt er alle vores lokaler dermed afstemt i henhold til kravene om plads. Ved foredrag tilstræber vi god plads mellem alle deltagere.
  • Der vil på alle undervisningssteder være ekstra fokus på rengøring og hygiejne. Vi har særlig opmærksomhed på kontaktpunkter og redskaber, som anvendes af flere personer.
  • På alle undervisningssteder vil du have hyppig mulighed for at afspritte eller vaske dine hænder. Vi beder dig være opmærksom på at vaske dine hænder både før, under og efter undervisning, og vi anbefaler, at du også selv medbringer håndsprit. Vi beder dig desuden være særligt opmærksom på hosteetikette og fysisk kontakt.
  • Vi opfordrer til, at du tager hensyn til dine medkursister og undervisere, hvis du har været ude at rejse til områder, der frarådes af myndighederne. Vi anbefaler, at du venter med at møde op til undervisning indtil 2 uger efter hjemkomst.
  • Hvis du oplever symptomer på sygdom, vil vi bede dig om ikke at deltage i undervisning. Er du i tvivl, om du er syg, råder vi dig til at blive hjemme.
  • Hvis du føler dig tryggest ved det, opfordrer vi til, at du selv medbringer mundbind. Det er naturligvis i orden og op til den enkelte, om man for en sikkerheds skyld ønsker at bruge mundbind.

Vi opdaterer løbende retningslinjerne og opfordrer til, at du også selv følger med i myndighedernes aktuelle anbefalinger. Du kan følge med i de seneste opdateringer fra myndighederne her: coronasmitte.dk

Der kan gælde yderligere, specifikke retningslinjer for de enkelte hold og fagområder. Når du tilmelder dig en aktivitet, vil du blive kontaktet direkte, hvis der er yderligere informationer om forholdsregler.

Særligt for bevægelseshold
På bevægelseshold, hvor der benyttes redskaber, skal du selv medbringe disse. Det kan fx dreje sig om yoga-/træningsmåtter og andre redskaber som håndvægte og bolde. Inden undervisningsstart vil du få besked, hvis du selv skal medbringe noget. Du kan bl.a. købe redskaber til yogaundervisning her: yogaudstyr.dk

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til retningslinjerne eller kursusaktiviteterne, er du velkommen til at kontakte os på mail@fof-aarhus.dk eller tlf. 8612 2955.

Vi glæder os til at se dig til mange gode oplevelser og spændende aktiviteter.