Skip to content

Vi har fået ny hjemmeside og arbejder på at løse tekniske problemer. Hvis du har foretaget et køb online mellem den 24/6-6/7 og IKKE har modtaget en bekræftelse og faktura pr. mail, bedes du kontakte os.

Det skal være trygt for dig at gå på aftenskole - se retningslinjerne for Covid-19

Retningslinjer ifm. Covid-19
Billede af mor og barn træning i naturen, underviser Dorte Wahlberg

Sæt fokus på bækkenbunden

Hos FOF Aarhus slår vi et slag for en stærk bækkenbund! Den er vigtig hele livet igennem, faktisk både for kvinder og mænd, og for kvinder ikke mindst i forbindelse med fødsler. Er bækkenbunden ikke stærk, kan det give problemer, der forringer livskvaliteten.

Af Isolde Hornung-Nissen

For gravide kvinder er bækkenbunden vigtig at få trænet inden fødslen. Er den ikke kampklar til den store kraftanstrengelse, som fødslen oftest er, er muskulaturen ikke indstillet på forløbet, og forløbet kan trække meget ud. Træningen inden fødslen er også med til at mindske de gener, mange kvinder får efter, og gør også, at kroppen lidt hurtigere vil finde sig selv igen.
Efter fødslen er bækkenbundstræningen mindst ligeså vigtig, for at få den rette støtte igen, den gode holdning, og hvis man ikke vil lide af inkontinens efterfølgende.

På et efterfødselsforløb hos FOF Aarhus er der bl.a. altid fokus på bækkenbunden – selv i forløb, der ligger et godt stykke tid efter fødslen. Det er nemlig aldrig for sent at komme i gang med at træne bækkenbunden efter fødslen.

I et radioprogram fra P1 omhandlende begrebet Power Moms, udtaler underviser Dorte Wahlberg sådan om efterfødselsforløbet:

"Jeg har oplevet nogle, der siger ’jeg løber og jeg tisser, jeg løber og jeg tisser’, hvor de kommer til at belaste bækkenbunden, og så tager de ordentligt tykke hygiejnebind på, og så løber de ellers derudaf, og det kan jeg ikke anbefale. Jeg synes, man skal have bækkenbunden integreret, fordi vi får inkontinensproblemer, selv hvis du spørger mange top-atleter, der har en rigtig velfungerende bækkenbund."

Billede fra efterfødselstræning ved Dorte Wahlberg, FOF AarhusDorte Wahlberg er underviser hos FOF Aarhus på før- og efterfødselsområdet, og har derfor mødt mange kvinder og set mange forskellige forløb. Hun pointerer også, at træningen må gå langsomt frem, da kroppen ellers kan risikere at blive belastet, hvilket gør mere skade end gavn. Man må huske på, at graviditeten har været hård mod kroppen, uanset hvilken form den var i før man blev gravid. Så det handler om at finde den gyldne middelvej – også selvom man er træt og energiforladt, hvilket Dorte forklarer nærmere:

"For eksempel er der hormonelt nogle ting der sker – man producerer mindre østrogen 9-10 uger efter fødslen. Der er mange, der oplever sådan et energifald der, hvor de føler de skal starte forfra på træningen igen – de er måske begyndt at komme i form, og så sker den østrogenændring, og så skal de ligesom tilbage på træningssporet."

Hør radioprogrammet fra P1 om Power Moms

Det kan derfor være en god idé at træne sammen med andre for at holde gejsten oppe, enten på hold eller sammen med venner inden- eller udenfor. Desværre kan det for nogen ikke altid hænge sammen med familielivet – og så har vi også løsningen til dig.

Du kan nemlig træne hjemme i stuen! Se træningsvideoer

en graviditet slider hårdt på kroppen

Efterfødselstræning

Kom i form med FOF Aarhus. Vi har særlig fokus på genoptræning af din krop efter fødslen