Skip to content

COVID-19: Vi har opdateret vores corona-retningslinjer, gældende fra og med den 27. oktober. Du får direkte besked, hvis du er berørt af eventuelle ændringer i forbindelse med din undervisning/foredrag.

Læs retninglinjerne her
Billede af siciliansk ravioli

Ravioli Ricotta e spinaci

Opskrift: Ravioli Ricotta e spinaci

Opskrift leveret af madunderviser Giuseppe Magnasco.

Til 4 personer.

Ingredienser

Pasta
250 g. durummel
2 æg

Fyld
500 g. ricotta
300 g. spinat (frisk eller optøet frost)
1 fed hvidløg
250 g. parmesan (revet)
Salt og peber
Muskatnød

Sauce
300 g. hel svinekam med eller uden svær
2 dåser hakket eller flået tomat
1 løg
1 fed hvidløg
En håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du

Sauce
Begynd med saucen først, den skal nemlig simre længe. Hvis du bruger svinekam med svær, skal sværene skæres fra og tilsættes senere.
Brun hakket løg og hvidløg i en stor gryde med ½ dl olivenolie.
Brun kødet i 5 minutter.
Blend dåsetomaten og tilsæt i gryden.
Put basilikum i og lad saucen koge med låg på i cirka en time.
Smag dernæst til med salt og peber.
Tilsæt evt. sværene fra svinekammen.
Lad saucen simre i yderligere 30 minutter, til den har fået en god konsistens. Tag kødet fra og spist det evt. til retten. Skær det enten i skiver eller mindre stykker.

Fyld
Varm et fed hvidløg i en spsk. olie og tilsæt spinaten.
Sæt låg på og lad det simre ved svag varme til spinaten er faldet sammen.
Tilsæt salt og peber og lad det køle ned.
Pastadej:
Bland mel og æg, gerne vha. en maskine. Dejen skal have en god konsistens uden at blive for hård.
Put dejen i en frysepose og lad den hvile.

Fyld - fortsat
Hak spinaten og rør sammen ricotta og revet parmesan.
Smag det til med salt, peber og muskatnød.

Ravioli
Skær dejen i stykker med 4 cm bredde. Rul stykkerne flade med en kagerulle og kør dejen i en pastamaskine gradvist ned til tykkelse nr. 1.
Drys lidt mel på arbejdsbordet. Læg den flade dej og skær runde skiver, eventuelt vha. et glas.
Kom lidt fyld på midten af skiven og luk den til en halvmåne. Pres kanterne med en gaffel og sørg for at det er lukket godt sammen, så de ikke åbnes i gryden med kogende vand.

Kog raviolien i ca. 4 minutter i en gryde med rigeligt vand med ekstra salt. Hæld efterfølgende raviolien i et dørslag og derefter i et fad.
Hæld saucen ovenpå. Drys med revet parmesan og pynt med lidt basilikum inden servering.

Billede af underviser hos FOF Aarhus Giuseppe Magnasco

Underviser Giuseppe Magnasco

Giuseppe Magnasco er oprindeligt fra Palermo, Sicilien i Italien.
Til daglig er han folkeskolelærer i Tranbjerg og underviser på forskellige madkurser hos FOF Aarhus.
Giuseppe har en stor passion og interesse for madlavning. Han er især glad for det fællesskab, der kan opstå, når man samles om mad.

prøv kræfter med nye opskrifter

Verdenskøkkenet

Lær at lave mad fra andre kulturer og lande på kursus med FOF Aarhus