Skip to content

Glæd dig til alle vores nye kurser, foredrag og ture! Vi åbner løbende for tilmelding, og senest d. 8/6 kan du se hele vores efterårsprogram.

Fællessang, gåtur og kaffe, Motion, musik og mokka - sommer i FOF Aarhus

Motion, musik og mokka - Sommer Special

Motion, musik og mokka - Sommer Special

Kom med når vi mødes til gåtur, fællessang og kaffe!

Gå og syng sommeren i møde i et godt fællesskab. Vi starter dagen med en gåtur med Kenn Marquardt, som vil guide os rundt i området, hvor der undervejs er plads til snak, sjov og måske en træningsøvelse eller to. Efter gåturen er der kaffe og fællessang med Rasmus Mogensen. Alle kan være med uanset niveau og erfaring med bevægelse og sang. Fokus er på fællesskab, bevægelse og glæden ved at synge.

Vi mødes hver onsdag formiddag, og forløbet består af tre forskellige ture rundt omkring i Aarhus:

Onsdag d. 31/5 – Marselisborg Skov/Havreballe Skov
Vi mødes ved ishuset på hjørnet af Kongevejen og Skovbrynet.
Først går vi en tur rundt i Havreballe Skov og Marselisborg Skov, og så slutter vi af med kaffe og fællessang ved en bålhytte i Havreballe Skov.
OBS: Vi skal være udenfor hele tiden, så husk tøj efter vejret.

Onsdag d. 7/6 – Frichs Parken – Brabrandstien
Vi mødes i FOF Aarhus' lokaler, Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj, og går en tur ud på Brabrandstien.
Bagefter synger vi og drikker kaffe i Frichs Parken.

Onsdag d. 14/6 – Riis Skov
Vi mødes ved Danhostel Aarhus i Riis Skov, adressen er Marienlundsvej 10, 8240 Risskov.
Vi går en tur i skoven og synger og drikker kaffe i bålhytten ved Tumlepladsen.
OBS: Vi skal være udenfor hele tiden, så husk tøj efter vejret.